Angst: 12 gode råd og 5 steder, du kan få hjælp eller støtte
Undgår du steder og situationer, fordi frygten spænder ben for dig? Oplever du voldsom uro? Koger dit hoved over af bekymringer? Du er langt fra alene. Her får du 12 gode råd til at passe på dig selv.
Hvorfor skal jeg have det sådan her …
Det bliver aldrig anderledes ...
Jeg får aldrig et normalt liv …
Kender du den slags tanker?
Du er langt fra alene. Mere end 280 milioner kæmper med angst på verdensplan.
Men hør lige her:
Det kan blive anderledes. Tusindvis af mennesker før dig har kæmpet med angst og fået det bedre. Mange lærer at håndtere angsten, så den ikke styrer deres liv. Lige nu gør du det helt rigtige, fordi du søger viden og råd om angst.
Hvad er angst?
Først og fremmest skal du vide, at angst er en naturlig følelse. Og selvom det kan føles super skræmmende, når angsten skyller ind over dig, så er den ikke farlig.
Faktisk kan man vende det om og sige, at det først ville være farligt, hvis ikke du kunne føle frygt eller angst. Så ville du måske få den skøre ide, at du kan kramme en isbjørn eller gå på line på skolens tag bare for sjovs skyld. Angst har med andre ord en vigtig funktion. Den passer på os og skærmer os mod farer.
Og angst er en uundgåelig del af det at være menneske. Spørger du psykologer, så er det en grundfølelse, ligesom glæde, vrede, foragt og tristhed.
Få det lettere med din angst
I 28 korte videoer får du blandt andet:
- Viden om hvad angst er
- Råd til at håndtere svære tanker og følelser
- Enkle teknikker til mere ro i hverdagen
Kæmper du med angst?
Når angsten bliver en modstander
For nogle løber angsten løbsk. I stedet for at være en hjælper bliver den en modstander, der begrænser og gør livet svært.
Måske begynder du at undgå bestemte steder og situationer, fordi du frygter, at det vil vække angsten. Måske stjæler bekymringer alt for meget af din energi. Eller måske siger du til dig selv, at du kun kan gøre ting, hvis bestemte betingelser er opfyldt. For eksempel, at du kun kan gå i supermarkedet, når du har en anden med.
Heldigvis findes der masser, du kan gøre for at passe på dig selv. Og første skridt er, at du søger viden og råd.
Du kan eksempelvis lære mere om de forskellige former for angst herunder. Eller du kan prøve vores gratis online-forløb om angstHør mere om online-forløbet i videoen ovenfor:
5 forskellige former for angst
Tit taler folk om angst, som om det er én ting. Men faktisk findes der flere forskellige former for angst. De mest almindelige er:
Alle har noget, de er bange for. Nogle er bange for at sejle. Andre bryder sig ikke om højder. Andre igen får kuldegysninger bare ved tanken om at skulle tale foran andre.
For nogle udvikler frygten sig imidlertid til en fobi. Det vil sige, at frygten bliver så stor, at den hæmmer dem og gør deres liv besværligt. Det kan for eksempel være, at du må droppe ferien med vennerne, fordi du ikke tør sejle med ind til hytten. At du ikke tør tage på vandretur, fordi du er bange for at møde en isbjørn. Eller at hverdagen i skolen bliver svær, fordi du ikke tør tale foran dine medstuderende.
De fleste kender til at føle sig usikre, nervøse og forkerte sammen med andre. Men for nogle griber det om sig. Måske bekymrer du dig så meget om, hvad andre tænker om dig, at du forsvinder helt ind i dig selv. Måske begynder du at ryste, svede voldsomt eller føle, at du skal besvime.
Og fordi angsten føles så ubehagelig, ender du måske med at trække dig mere og mere. Ikke fordi du ønsker at være alene, men fordi angsten styrer dig. Det kaldes social angst eller socialfobi.
Fik jeg nu låst døren? Fik jeg nu slukket strygejernet? Og hvad skrev jeg egentlig i den besked? De fleste kender til, at man lige skal tjekke ting en ekstra gang.
For nogle er det imidlertid ikke nok at tjekke ting en enkelt eller to gange. De skal måske trykke dørhåndtaget ned 10, 20 eller 30 gange, før de har ro nok til at gå hjemmefra. At trykke dørhåndtaget ned igen og igen bliver en tvangshandling, de bruger til at holde angst og tvangstanker nede, og det er helt normalt at opleve, hvis man har symptomer på OCD. Problemet er bare, at ritualerne har det med at vokse. Her får du en række typiske eksempler på tvangstanker og tvangshandlinger, man kan opleve, hvis man har OCD.
Eksempler på tvangstanker:
- Jeg kan have gjort noget ulovligt uden at kunne huske det
- Jeg kunne komme til at hoppe ud af vinduet
- Jeg kunne komme til at skade nogen ved at …
- Jeg kommer i helvede for at tænke eller gøre …
- Jeg kunne i virkeligheden være pædofil
Eksempler på tvangshandlinger:
- Du gentager bestemte handlinger igen og igen
- Du gentager de samme ord eller sætninger for dig selv
- Du skal gøre ting i en fast rækkefølge
- Du tæller hele tiden ting omkring dig
- Du vasker dig igen og igen. Eller gør rent i flere timer hver dag.
Når du oplever et panikanfald, føles det som en bølge af frygt, der pludselig skyller ind over dig. Mange prøver at få panikanfald (også kaldet angstanfald). Det føles skræmmende og ubehageligt, men ligesom andre former for angst er det ikke farligt.
Nogle oplever kun et enkelt panikanfald, eller de får dem med lange mellemrum. Andre rammes igen og igen. Oplever du mange panikanfald i en periode, kan du udvikle det, der kaldes panikangst.
Panikangst viser sig på flere måder. Måske føles anfaldene så voldsomme, at du frygter, at du er ved at miste kontrollen, blive sindssyg eller dø. Måske fylder frygten for at få et nyt panikanfald så meget i dit hoved, at du har svært ved at fokusere på andet. Måske begynder du at undgå bestemte steder og situationer, som du forbinder med dit panikanfald.
Generaliseret angst. Hvad pokker er det, tænker du måske? Navnet er lidt kryptisk, men det er egentlig ret enkelt. Det hedder generaliseret angst, fordi angsten ikke er knyttet til bestemte steder og situationer. Det er en generel følelse af uro, frygt og anspændthed, som følger med dig. Man kan sige, at dit alarmberedskab er i gang det meste tiden - også selvom det ikke altid er nødvendigt.
Måske er du hele tiden ramt af bekymringer, som ruller som en endeløs lavine? Måske du ligger vågen til langt ude på natten, mens kroppen og tankerne ikke kan finde ro. Måske du får spændinger i kroppen, fordi du går med skuldrene om ørene og tænderne bidt sammen - og kan mærke en knugen i brystet selvom det er en helt almindelig dag. Alt dette er helt almindeligt, hvis man har generaliseret angst.
Typiske tegn på angst
Angst viser sig på mange måder. Her får du en liste med typiske tegn.
- Overdrevne bekymringer
- Uro i krop og hoved
- Svimmelhed
- Kvalme
- Sveden
- Rastløshed
- Muskelspændinger
- Koncentrationsbesvær
- Tankemylder
- Uvirkelighedsfølelse
- Hjertebanken
- Søvnbesvær
- Træthed
- Rysten
- Hurtig og overfladisk vejrtrækning
- Snurren i hænder, læber og hud
Nikkede du til flere af tegnene?
Allerførst så husk: Selvom du nikkede til flere af tegnene, betyder det ikke nødvendigvis, at du har angst.
Men genkender du dig selv i flere af punkterne og har det stået på et stykke tid, så er det vigtigt, at du snakker med nogen om det. Uanset om det er angst eller ej, så skal du ikke have det sådan uden at vide hvorfor.

12 gode råd til at forebygge og håndtere angst
Selvom angsten kan være en svær størrelse, så er der stadig ting, man kan gøre, for at få det lidt lettere med angsten. Her har vi samlet 12 gode råd, du selv kan prøve af i din hverdag.
1. Bliv klogere på, hvad angst er for en størrelse
Angst kan føles enormt skræmmende. Både tankerne og fornemmelserne i kroppen. Men angst er ikke farligt. Det er ubehageligt. Men det er ikke farligt.
Jo mere du kender til din angst, desto mindre skræmmende føles den typisk. I vores gratis online-forløb: Få det lettere med din angst får du viden om, hvad angst er, hvad der sker i kroppen, og hvad du selv kan gøre.
2. Øv dig i at skrue ned for pres og op for selvomsorg
Er du presset og anspændt, kommer du let til at tolke ting som mere farlige, end de er. Husk derfor på at passe på dig selv og øv dig i at skrue ned for presset i hverdagen.
Vi ved godt, det kan være nemmere sagt end gjort. For når man oplever angst, kan man godt blive ramt af en indre kritiker, som banker en i hovedet og siger ‘hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?!’
Men hey, hvis det er sådan, du har det, så er det godt at lære at passe ekstra godt på dig selv. Ligesom man kan træne sin kondi, så kan man nemlig også træne evnen til selvomsorg. Det kan du finde masser af gode tips til i denne artikel om selvomsorg
3. Find ro med enkle vejrtrækningsteknikker
Munke og kloge koner har vidst det i årtusinder: Du kan berolige dig selv med din vejrtrækning. Og for mange er et par minutter faktisk nok til at mærke en forskel.
Her får du to enkle vejrtrækningsteknikker, du kan prøve allerede i dag.
4. Dyrk mindfulness og mind dig selv om, at ‘tanker bare er tanker’
Mindfulness hjælper mange, der kæmper med angst. Øvelserne skruer ned for de svære tanker. Når de alligevel popper op, så bliver du ikke så let revet med af dem.
Måske kunne det også være noget for dig?Her kan du prøve en super enkel mindfulness-øvelse allerede i dag.
5. Flyt dit fokus, når de tunge tanker kører i ring
Måske kender du det her: En tanke eller en bekymring popper op. Det fører til en ny bekymring, og så ruller lavinen ellers bare videre med flere og flere bekymringer. Tit er det klogeste i sådanne situationer simpelthen at få tankerne over på noget andet.
Det kræver en god afledningsmanøvre, når tankerne myldrer frem.
Præcis hvad du gør, er ikke det afgørende. Bare det er noget, du er glad for eller noget, der er godt for dig. Spil Candy Crush på mobilen. Gå en tur. Eller strik et par pinde på din nye sweater. Tit vil du opdage, at de tunge tanker lige så stille klinger af, når du flytter fokus.
Et tip er at sætte dig ned og lave en liste med 5 ting, som du ved vil kunne distrahere dig, hvis tankerne bliver ved med at køre i ring. Gerne nogle ting, som også gør dig rolig eller i godt humør.
6. Lær at berolige dig selv med progressiv muskelafspænding
Idéen bag progressiv muskelafspænding er enkel: Du gennemgår din krop del for del. Først spænder du op i musklerne. Så holder du spændingen et øjeblik. Og bagefter lader du dem slappe af.
Resultat: Du falder til ro.
Og så minder du din krop om, hvad det egentlig vil sige at være afslappet og afspændt. Prøv en 13-minutters guidet muskelafspænding lige her.
7. Udfordr din angst trin for trin
Har du hørt om eksponering? Det er en af de mest almindelige og effektive behandlingsteknikker til angst.
Kort fortalt går eksponering ud på, at du i små doser udsætter dig for det, der vækker din angst. Læs meget mere om teknikken i guiden: Eksponering: Sådan vinder du over din angst trin-for-trin
8. Dæmp din angst med motion
Du har sikkert allerede hørt det 17.000 gange, og nu kommer det så igen: Motion er godt for dig. Og for din angst. Om du vælger at spille fodbold, gå til dans eller at gå en tur med hunden er mindre vigtigt.
Kloge folk har nemlig fundet ud af, at din krop hurtigere forbrænder stresshormoner, når du jævnligt dyrker motion. Når du motionerer, brænder du adrenalin i kroppen af - og det frigører samtidigt en masse endorfiner i din hjerne. Endorfiner kaldes også kroppens naturlige lykkestof, fordi de får dig til at føle dig glad og godt tilpas. Derfor kan motion også være med til at dæmpe angsten for mange.
9. Sørg for at få nok søvn (Hint: 8-10 timer, hvis du er mellem 13-20 år)
Som ung skal du helst have 8-10 timers søvn hver nat. Kæmper du med angst, er det særligt vigtigt, at du får søvn nok. Det giver dig bedre overskud til at håndtere dagens udfordringer.
Mange med angst har imidlertid svært ved at falde til ro om aftenen. Måske kører tankerne rundt i hovedet. Eller måske kribler kroppen med uro, der gør, at du ikke kan falde til ro.
Heldigvis findes der meget, du kan gøre, hvis du har svært ved at falde i søvn. Få masser af gode tips i vores artikel “Svært ved at falde i søvn? Få 12 gode råd til, hvad du kan gøre”
10. Lav en plan for dagen - og hold fast i at komme ud
Mange med angst kommer til at isolere sig. Ikke fordi de ikke har lyst til at være sammen med andre. Men fordi angsten spænder ben for dem.
Og jo vi ved godt, at det måske lyder meget lettere sagt end gjort, når vi siger: Husk at komme ud. Husk at være sammen med andre.
Ikke desto mindre er det super vigtigt. Ellers kommer de tunge tanker og følelser let til at fylde alt for meget.
For mange fungerer det godt at lave en plan for dagen. Det gør, at de kommer ud og får holdt fast i hverdagen – også når det føles svært.
Her får du 3 gode tips til at lave en plan for dagen:
- Lav planen til næste dag aftenen før. Det er nemmere end at finde overskuddet frem om morgenen. Og det kan give ro i hovedet, inden du skal sove.
- Del dagen op i bidder fx. formiddag, eftermiddag og aften. Det kan gøre det nemmere at overskue, hvornår du skal forskellige ting,
- Husk pauserne. I begyndelsen vil du måske opdage, at du er for ambitiøs med din planlægning. Altså at du lægger flere planer, end du kan nå eller overskue. Derfor er det vigtigt, at du husker at sætte tid af hver eneste dag til at slappe af og holde pause.
11. Lav et par huskekort, der kan berolige dig i pressede situationer
Hjernen har det med at lukke ned, når angsten kommer rullende. Det er helt normalt. For nogle fungerer det godt at lave nogle små huskekort til sig selv. Altså kort, der minder dig om ting, du ved, når du er rolig - men som du måske glemmer, når angsten tager over. På huskekortene kan du fx skrive:
- Selvom det er møgubehageligt, så er angst ikke farligt.
- Angst kommer, stiger, falder og forsvinder.
- Jeg er ikke ved at blive sindssyg eller ved at miste kontrollen.
- Andre mennesker kan ikke se min angst.
- Jeg behøver ikke at have 100% kontrol.
12. Snak med dem omkring dig om, hvordan du har det
Alt for mange går alene med angsten. Måske er du bange for, hvad dine venner vil tænke, og hvordan de vil reagere, hvis du fortæller dem, hvordan du har det? Det er helt naturligt at have det sådan. Det er svært at snakke om. Ikke desto mindre er det en super god idé at gøre.
Folk omkring dig kan meget bedre støtte og forstå dig, når de ved, hvordan du har det. Men vi ved også godt, at det kan være svært at tage snakken. Du kan læse mere om, hvordan du kan tage snakken i vores artikel: Guide til at snakke med dine forældre - og 6 gode grunde til at dele dine problemer med andre.
Angst: De 3 vigtigste ting, du skal huske…
Du er langt fra alene, hvis du har angst. Mere end 280 milioner kæmper med angst på verdensplan.
Du kan blive fri af din angst. Nogle slipper helt af med angsten. Andre lærer at leve med den på en måde, hvor den ikke fylder hele deres liv.
Jo hurtigere du får hjælp, desto lettere er angsten typisk at behandle. Tøv derfor ikke med at række ud efter hjælp.
5 steder du kan få hjælp eller støtte
Når du har angst, er det vigtigt, at du snakker med nogen om, hvordan du har det. Det er nemlig sådan med angst, at jo tidligere du får hjælp, desto lettere er det at behandle angsten. Her får du 5 forslag til, hvem du kan gribe fat i.
1. Snak med dine forældre eller andre tæt på dig om, hvordan du har det
Ved dine venner og forældre, hvordan du har det? Ellers kan det være et godt sted at starte.
Deler man sine problemer med andre, kan det være med til at gøre det hele lidt mere overskueligt. Det er tit befriende at få sat ord på, hvad der sker inden i dig, og samtidig er det rart at have nogle at støtte sig op af, når tingene er svære. Heldigvis vil de fleste mennesker rigtigt gerne hjælpe, hvis man rækker ud.
Få råd til hvordan du tager hul på snakken i vores Guide til at snakke med dine forældre - og 6 gode grunde til at dele dine problemer med andre.
2. Få hjælp på din skole eller uddannelsessted
På mange skoler er der lærere, skolesundhedsplejersker eller pædagoger, som er klar til at yde støtte, hvis eleverne går gennem svære perioder. Måske har du en lærer, som du klikker særligt godt med? Så tag fat i ham eller hende. Folk vil gerne hjælpe.
3. Få hjælp hos Studenterrådgivningen
Er du studerende? Hos Studenterrådgivningen kan du få gratis rådgivningsforløb enten alene eller i gruppe. De dygtige terapeuter og psykologer sidder klar til at hjælpe dig, hvis du oplever angst eller har andre udfordringer, som du har brug for rådgivning til. Læs meget mere om studenterrådgivningens tilbud her.
Bor du langt fra Studenterrådgivningens afdelinger? Intet problem! Du kan få samtaler med en rådgiver online via computer.
4. Brug for en at tale med? Kontakt Tusaannga.
Hvis du har brug for en at tale eller skrive med, så er du altid velkommen til at kontakte Tusaannga på telefon eller sms. Hos Tusaannga sidder rådgivere klar til at hjælpe dig – uanset om dine problemer er store eller små. Det er helt anonymt, så du kan være tryg ved at kontakte dem. Læs mere om Tusaannga på deres hjemmeside her.
Kontakt Tusaannga
Telefon: 801180
SMS: 1899
Åbningstider:
Tusaannga har åbent hver dag døgnet rundt.
5. Kontakt sundhedsvæsenet
Du kan henvende dig til sundhedsvæsnet, hvis du oplever, at angst-symptomerne er så svære, at det går ud over dit helbred og din hverdag. Fx hvis du ikke længere kan forlade dit hus. Kontakt sundhedsvæsenet og fortæl om de symptomer, du oplever, og så kan du sammen med en fagperson finde ud af, om det vil være hjælpsomt for dig at få hjælp gennem sundhedsvæsenet.
Kig også forbi vores online-forløb til at få det lettere med angst
Du kan lære mere om angst og få konkrete teknikker til at håndtere angsten i vores online-forløb: Få det lettere med din angst.
En af deltagerne på online-forløbet siger for eksempel: “Den måde, værten i videoerne siger tingene på, er virkelig dejlig. Det giver mig mod på rent faktisk at gøre noget ved den her undgåelsesadfærd.” Start på vores online-forløb om angst.Det hele er gratis og helt anonymt.
Få det lettere med din angst
I 28 korte videoer får du blandt andet:
- Viden om hvad angst er
- Råd til at håndtere svære tanker og følelser
- Enkle teknikker til mere ro i hverdagen
Kæmper du med angst?
Tak for din feedback
Fortæl os gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op