Vær en god rejsemakker for dig selv
Tak for din feedback
Fortæl os gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op
Opret bruger
Følg din fremgang i forløbet og få notifikationer, der hjælper dig med at holde fast, når du opretter en bruger.
Har du ikke en bruger?
Har du allerede en bruger?
Prøv at forestille dig det her… Du er på vandretur i fjeldet. Frosten bider næsen af. Tasken har gnavet sig godt ned i skuldrene, og du har 10 stive kilometer tilbage, før du rammer varmen fra den nærmeste hytte. Nu kan du vælge mellem to rejsemakkere. Den ene kritiserer dig konstant. Klager du over en vabel på højre fod, giver han en verbal lussing lige tilbage til dig: “Tag dig sammen. Hvorfor er du så svag? Hvad er der galt med dig?” Den anden rejsemakker lytter venligt til dig. Han muntrer dig op og svarer: “Jeg kan virkelig godt se, at det er hårdt for dig. Det er sejt, du knokler. Og det skal nok gå det hele. Så hæng i.”
Hvem af de to makkere vil du helst have med på turen? Mon ikke, at du vælger nummer to. Altså ham den opmuntrende og omsorgsfulde.
Pointen er, at vi alle sammen har en indre rejsemakker, der følger os, hvor end vi går. Problemet er bare, at han for mange af os minder mest om den hårde og kritiserede ledsager. Sådan behøver det heldigvis ikke være. I stedet for kulde og kritik kan du øve dig i at møde dig selv med varme og forståelse.
Psykologer har et ord for det. De kalder det for selvomsorg. Kort fortalt, så handler det om at du begynder at behandle dig selv, som du ville behandle en god en ven.
Forestil dig for eksempel, at en god veninde fortalte dig om, hvordan angst igen og igen spænder ben for hende og fylder hendes liv med sorg og smerte. Ville du sige til hende, at hun bare skulle tage sig sammen. Eller endnu værre, at det er et tegn på, at hun er forkert og ikke fortjener det samme i livet som alle andre. Selvfølgelig ikke. Du ville lytte og vise forståelse og måske give hende et knus.
Præcis sådan her kan du også at lære at behandle dig selv, og det kan gøre en stor forskel. Ikke mindst, når du begynder at udfordre angsten ved at gøre af noget af det, du frygter. For det er selvfølgelig ikke altid sådan. Du vil helt sikkert opleve, at det er to skridt frem og et tilbage.
I andre perioder føles det måske som om, at du ikke kommer nogen vegne, eller at det ligefrem går den gale vej. Særligt de sidste perioder af processen kan være hård, og det er vigtigt at møde dig selv med varme og selvomsorg. At puffe til angsten kræver både mod, styrke og tålmodighed. Og de tre ting er meget lettere at finde frem, når du behandler dig selv som en god ven.
Men hvordan øver du dig så i det? Altså sådan helt konkret. Kernen i teknikken har du allerede fået. Den handler om at spørge dig selv: ”Hvordan ville jeg behandle en god ven i samme situation som mig?” Når du gør det, så vil du sikkert opdage, at der i dit hoved gælder ét sæt af regler for dig selv, men et helt andet for andre. For eksempel, at alle andre gerne må begå fejl. Men det må du ikke. Eller at alle andre har ret til kærlighed og omsorg, men det har du ikke.
Men hvordan øver du dig så i det? Altså sådan helt konkret. Kernen i teknikken har du allerede fået. Den handler om at spørge dig selv: ”Hvordan ville jeg behandle en god ven i samme situation som mig?” Når du gør det, så vil du sikkert opdage, at der i dit hoved gælder ét sæt af regler for dig selv, men et helt andet for andre. For eksempel, at alle andre gerne må begå fejl. Men det må du ikke. Eller at alle andre har ret til kærlighed og omsorg, men det har du ikke.
Hvis du ikke har prøvet den form for øvelser før, så er der en god chance for, at alle mulige tanker popper op undervejs. For eksempel at “det her er noget pjat.” Eller at det her er noget føleri. Sker det så prøv at huske tilbage på nogle af de teknikker, du lærte i modul 3. For eksempel teknikken, hvor du stille og roligt registrerer, at ”Lige nu har jeg tanken... at det her er noget pjat.” Og så retter du bare opmærksomheden tilbage til guidens stemme. Måske vil din indre kritiker begynde at kunne hakke på dig, det er helt naturligt, fordi du skal tænke på en hel anden måde. Så prøv så godt du kan at holde ham ud i strakt arm. Eller at møde ham venligt og med et smule overbærende smil. For eksempel ved at sige: ”Hold da op Hr. Kritiker. Jeg skal love for at det her får dig op på dupperne. Men nu prøver jeg det altså.”
Det var det jeg ville fortælle dig om selvomsorg. Tilbage er bare sige: Rigtig god fornøjelse med øvelsen, som du finder i næste video.