Modul 2: Lektion 2

Tre trælse konsekvenser, når vi prøver at flygte fra angsten

Næste lektion

Opret bruger

Følg din fremgang i forløbet og få notifikationer, der hjælper dig med at holde fast, når du opretter en bruger.

Opgave

Kortsigtede og langsigtede konsekvenser

  1. Kortsigtede og langsigtede konsekvenser

    Du skal nu finde listen fra sidste øvelse frem og tænke over, hvilke konsekvenser de forskellige strategier har for dit liv. Du skal både prøve at tænke på, hvad de kortsigtede og de langsigtede konsekvenser er, for det er ikke altid de samme.

    Husk på, at konsekvenserne ikke nødvendigvis er positive eller negative – der kan ofte være begge slags konsekvenser ved vores strategier.

    Ved at kortlægge konsekvenserne kan du nemmere vurdere, hvad du synes om konsekvenserne, og om de er positive eller negative for det, du gerne vil i hverdagen.

     

    Opgave 4: Kortsigtede og langsigtede konsekvenser

    Find listen fra sidste uge frem. Kopier teksten og tilføj nu kortsigtede og langsigtede konsekvenser til dem.

    Det kunne for eksempel se sådan ud:

    Annilaangalersarpunga, __inuppassuaqarnerani pisiniarfiliassatillunga____ .
    Taamaattoqartillugu imaaliorniartarpunga  ___allanit oqaluunneqarsinnaajunnaarlunga siutequtsertarpunga ___.

    Kortsigtede konsekvenser: Jeg får alligevel handlet ind, selvom jeg synes det er svært pga. angsten. Jeg får mulighed for at fokusere på at handle ind, i stedet for at fokusere på lyde og andres stemmer. Men jeg taler ikke med nogen og føler mig derfor udenfor.

    Langsigtede konsekvenser: Min angst bliver hverken bedre eller dårligere, men jeg får handlet ind. Jeg får ikke hilst på venner og folk jeg kender, fordi jeg lukker mig inde i mig selv.

Hej igen.

Lad mig starte med at fortælle en historie om en ung fyr, jeg kender. Han hedder Suulut. For et par år siden begyndte Suulut på en ny skole. I starten der gik det godt. Men en dag skete der noget. Ud af det blå blev han voldsomt bange lige midt i 10-pausen. Han havde ingen anelse om, hvad han var bange for, og hvorfor hans krop reagerede som den gjorde. Suulut følte sig pludselig svimmel og forpustet, og han havde det som om, at alle de andre kiggede på ham. Det var sindssygt ubehageligt. Han skyndte sig hjem, og efter et stykke tid så faldt han til ro.

Men oplevelsen blev siddende i kroppen. Suulut begyndte at trække sig mere og mere ind i sig selv, og han sagde nej, når hans nye klassekammerater spurgte, om han ville gå en tur eller med ud og sejle. Ikke fordi han ikke havde lyst til at være sammen med dem. Men hvad ville de andre tænke, hvis den uforklarlige frygt vendte tilbage, og han helt mistede kontrollen?

Det kan være, at du genkender noget fra Suuluts historie i dit eget liv. Det gør jeg i hvert fald. Frygten for angsten kan føles så overvældende, at den kan få os til at trække os væk fra situationer og aktiviteter, der før var en vigtig del af vores liv. Det kan for eksempel være, at du trækker dig fra det sociale, som Suulut gjorde. Eller at angsten får det til at føles helt umuligt at gå i skole. Det kan også være, at du bider tænderne sammen og rent faktisk tager med i byen, men ender med at komme til at drikke alt for meget, fordi det kortvarigt dulmer angsten. Eller du begraver dig i TV-serier eller computerspil, fordi det giver dig en pause fra de ubehagelige tanker og følelser.

Psykologer har et ord for det. De kalder det for undgåelsesadfærd. Altså at vi gør bestemte ting for at holde angsten væk. Lige i øjeblikket giver det typisk en følelse af lettelse. ”Pyha, godt jeg meldte afbud til det arrangement. Det ville sikkert være gået helt galt,” tænker du måske.

Men undgåelsesadfærd har tre trælse konsekvenser:

Den første trælse konsekvens er, at undgåelse forstærker angsten. Du kan tænke på angst som en overdrevet frygtsom bedstemor, der hele tiden slynger forestillinger ud om alt det forfærdelige, der kan ske. I det øjeblik, du begynder at gøre, som den bekymrede bedstemor siger, så bekræfter du, at hun nok har ret i alle sine bange anelser. På den måde der giver du den stemme indeni mere og mere magt. Og samtidig så mister du muligheden for at teste, om stemmen rent faktisk har ret i sine bange anelser.

Den anden trælse konsekvens er, at angst har det med at sprede sig. Når du giver den plads, så får den magt over dig. Altså sådan, at der bliver flere og flere ting, du oplever, at du ikke kan. Og at det føles som om, at dit liv skrumper mere og mere ind.

Den tredje trælse konsekvens er, at undgåelse har det med at gøre os triste og utilfredse med os selv og vores liv. Det gør ondt at leve sit liv på en anden måde, end den måde man inderst inde gerne vil. Og måske tænker du: ”Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen og være ligesom alle de andre?”

Prisen du betaler for kortvarigt at undgå angsten risikerer på den måde at blive alt, alt for høj. Når det er sagt, så er det helt naturligt og forståeligt, at du ikke har kunnet se anden udvej end at flygte. Angst er super skræmmende. Så prøv at lade være at bebrejde dig selv. Prøv i stedet venligt at sige til dig selv, at tiden måske er inde til at du kan øve dig i at forholde dig til angsten på en ny måde. En måde, hvor den ikke får lov at styre og begrænse dig.

I næste video samler vi op på det her modul, der har handlet om vores naturlige impuls til at kæmpe og flygte fra angsten. Og så løfter jeg sløret for en anden og bedre måde at forholde sig til den på.