Derfor virker det ikke at bekæmpe angsten

Da jeg var barn, der elskede jeg gyserhistorier. I en af dem flygtede en mand ud i en sump, hvor han blev fanget af kviksand. Han kæmpede og kæmpede for at komme fri bare med det resultat, at han sank dybere og dybere ned. Til sidst kunne man kun se hans hånd, der stak op af kviksandet. Det var sindssygt uhyggeligt – i hvert fald, når man kun var 10 år.

Men hvad har det så med angst at gøre?

Jo, kampen med kviksandet er et godt billede på, hvad der sker, når du kæmper imod angsten. For ligesom man synker dybere og dybere ned i kviksand, når man desperat kæmper for at komme op ad det, så kommer svære tanker og følelser også til at fylde mere, jo mere man siger, at de ikke må være der. Problemet er, at du forsøger at kontrollere noget, der i bund og grund ikke lader sig kontrollere.

Måske kender du legen, hvor du får at vide, at du i det næste minut må tænke på lige, hvad du vil. Bare ikke en lyserød elefant. Det er helt umuligt. I løbet af få øjeblikke vrimler det rundt med lyserøde snabeldyr, oppe i dit hoved. Præcis det samme sker, når vi siger til os selv ”Den her tanke må jeg ikke have” eller ”Sådan her må jeg ikke føle”. Det eneste, der kommer ud af at forsøge at holde bestemte følelser eller tanker væk, er, at de kommer til at fylde mere for dig.

Samtidig ender den indre kamp nemt med at æde så meget af vores energi og opmærksomhed, at vi får svært ved at koncentrere os om at være til stede, der hvor vi er. Det kan for eksempel være, at du er til en fest. Du vil gerne hygge dig og snakke med andre. Men fordi din opmærksomhed er så opslugt af det, der foregår indeni dig selv, kan du slet ikke samle dig om, hvad folk de siger.

Men hvad er så alternativet, hvis det ikke hjælper os at kæmpe imod angsten? Lad os vende tilbage til den stakkels mand i gyserhistorien. Jo mere han kæmpede for at komme op af kviksandet, jo dybere sank han ned i det.

Hvis han vidste noget om kviksand, så ville han holde op med at kæmpe, og så ville han have lænet sig bagover og ned i kviksandet med arme og ben spredt ud. Det ville have stoppet ham fra at synke.

Nu er det her jo ikke et online-forløb om kviksand, så jeg vil skåne dig for en lang forklaring på, hvorfor det virker. Den vigtige pointe er her: Løsningen på problemer er nogle gange at gøre det stik modsatte af, hvad vores tanker og følelser fortæller os i øjeblikket.

Det er på samme måde helt naturligt, hvis din umiddelbare impuls er at kæmpe imod angsten, fordi den føles så ubehagelig. Men hvad nu, hvis det bare forstærker den? Hvad nu, hvis løsningen i stedet er at øve dig i at forholde dig åbent og roligt til angsten, når den dukker op?

Jeg er med på, at det kan lyde helt umuligt. Og jeg forstår godt, hvis du tænker: ”Det kan jeg da ikke. Det er ubehaget alt for overvældende til.” Det her er selvfølgelig heller ikke noget, du bare lige lærer på en eftermiddag. Men mange oplever, at angsten kommer til at fylde mindre, når de i stedet for at kæmpe imod den øver sig i at møde den mere åbent. Det kommer du til at træne mere i modul 3.

Så for lige at runde af: Du skal vide, det er helt naturligt at kæmpe imod angsten. Du skal også vide, at det typisk bare forstærker den og får det til at fylde mere for dig. Endelig skal du vide, at du kan lære at forholde dig til angsten på en ny og bedre måde.

I næste video lærer du om en anden typisk strategi mod angst, der desværre heller ikke hjælper så godt. Nemlig flugt.