Øv dig i at vende tilbage til nuet
Tak for din feedback
Fortæl os gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op
Opret bruger
Følg din fremgang i forløbet og få notifikationer, der hjælper dig med at holde fast, når du opretter en bruger.
Har du ikke en bruger?
Har du allerede en bruger?
Forestil dig det her. Du sidder i fjeldet på en skøn sommerdag. Blåbærene smager perfekt. Og der er ingen myg! Alt er med andre ord godt. Lige indtil du kommer i tanke om den matematik-eksamen, du skal til i næste uge. Straks så træder alt det gode i baggrunden, og bekymringerne begynder at rulle. “Åh nej, hvad nu hvis jeg slet ikke har så godt styr på de andengradsligninger, som jeg går og tror. Hvad nu hvis klappen går ned. Hvad nu hvis jeg mister kontrollen og de tror, at jeg er dum. Det bliver garanteret helt forfærdeligt.” Med ét er din opmærksomhed altså et helt andet sted end der i fjeldet.
Tænker man efter, så er det en ret vild evne, vi mennesker har. Altså, at vores krop kan være et sted, mens vi i vores tanker kan være et helt andet sted. Det skaber en masse fantastiske muligheder for os. Men det risikerer også at skabe en masse lidelse og gøre, at vi går glip af meget, som vi ellers kunne glæde os over.
Heldigvis så kan vi øve os i at lægge mærke til, når vores tanker stikker af og rette vores opmærksomhed tilbage til nuet. Og det er lige præcis dét, som du kommer til at træne i den mindfulness-øvelse, som du skal prøve om lidt.
Kort fortalt så handler mindfulness om at være tilstede i nuet på en åben og rolig måde. Vi har tit en masse fastlåste forestillinger om, hvordan det hele skal være. Men når du træner mindfulness, så handler det om bare at lægge mærke til din oplevelse fra øjeblik til øjeblik.
Du kan træne mindfulness på mange måder, men princippet bag er det samme. Du kan starte med at vælge et fokuspunkt. Det kan være hvad som helst. Smagen af det du spiser. Lydene omkring dig. Eller fornemmelsen af dit åndedræt, der bevæger sig ind og ud af kroppen. I starten vil du sikkert opleve, at tankerne suser i alle retninger, og det er helt umuligt at fastholde opmærksomheden. Men jo mere du øver dig, jo lettere bliver det. Der er altså ikke spor hokus-pokus i det.
Mindfulness-øvelsen du skal prøve nu består af tre trin. Du starter med at lægge mærke til, hvordan det føles i din krop lige nu. Uden at forsøge at lave om på noget. I trin to zoomer du ind på dit åndedræt. Igen så handler det ikke om at kontrollere eller tænke på dit åndedræt, men om at lægge mærke til, hvordan det føles nu og her. Er din vejrtrækning urolig, så er det sådan, at det er. Er den rolig, så er det det, du lægger mærke til. Du skal bare lægge mærke til hvordan du trækker vejret. I det sidste trin i øvelsen vender du igen opmærksomheden tilbage til din krop og dine omgivelser.
Når du har prøvet øvelsen nogle gange, så kan du sagtens lave den hurtigere end fem minutter. For eksempel når du venter på bussen eller når du lige har et øjeblik. Helt kort så er ideen, at du øver dig i at rette opmærksomheden tilbage til der, hvor du er. Det er for eksempel en super nyttig evne at træne, hvis det er bekymringer, der fylder meget for dig.
Rigtig god fornøjelse med øvelsen, som du finder i næste lektion.