Angst: Din indre bodyguard
Tak for din feedback
Fortæl os gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op
Opret bruger
Følg din fremgang i forløbet og få notifikationer, der hjælper dig med at holde fast, når du opretter en bruger.
Hvordan opfører din indre bodyguard sig?
Du har nu lært angst-bodyguarden at kende og ved, at han er lidt en overforsigtig fætter.
Nu skal du prøve at tænke tilbage og overveje, hvornår din indre angst-bodyguard har reageret. Det kan både være tidspunkter, hvor han har hjulpet dig, eller tidspunkter, hvor han har været lidt for forsigtig.
Det vigtige er at gøre dig selv bevidst om, hvordan din indre bodyguard opfører sig.
Opgave 1: Hvordan opfører din indre bodyguard sig?
- Kom på tidspunkter i dit liv og i din hverdag, hvor din indre angst-bodyguard har hjulpet dig, og hvor han har passet lige lovligt godt på dig.
- Skriv situationerne ned. Skriv bagefter, hvad du tænkte i situationerne (hvis du kan huske det), og læg mærke til, om der er ting eller situationer, som går igen.
Har du ikke en bruger?
Har du allerede en bruger?
Tænk på en bodyguard. Du ved en af de der kølige typer i sort jakkesæt, der står i baggrunden, når du ser billeder af præsidenter eller paver eller popstjerner. Han har solbriller på, og store muskler, og han skimmer hele tiden omgivelserne for nu at være sikker på, at alt er okay.
Du kan tænke på angst som en bodyguard. Selvfølgelig ikke sådan en med sorte briller og headset, men en indre bodyguard. Men jobbeskrivelsen er præcis den samme, nemlig at passe på dig. Bodyguarden hjælper dig i en masse situationer. Du kender ham måske allerede – fra for eksempel trafikken.
Forestil dig, at du kommer gående i dine egne tanker. Du ser slet ikke den røde varevogn lidt længere fremme, der har kurs lige mod dig. Men din indre bodyguard er på vagt. På et splitsekund opsnapper han, at der er fare på færde og sender signal til kroppen om, at nu gælder det om at komme op på dupperne, så du ikke bliver kørt ned. Resultatet er, at du lige akkurat når at kaste dig til siden, så varevognen ikke drøner ind i dig. Bagefter tænker du måske: ”Wow, hvad skete der lige dér? Det var som om, at kroppen bare tog over. At det slet ikke var mig, der gjorde noget.”
Og det er lige præcis dét, der sker. Din indre bodyguard reddede dig. Han var opmærksom, han opfangede en mulig fare, og han hjalp dig hurtigt og effektivt med at håndtere den. Forestil dig, at du i stedet for bare tænkte: ”Han er da en fjollet fætter, ham i varevognen. Sikke en skør måde, han kører på.” og så gik du bare videre ud foran den røde varevogn uden at gøre noget. Det ville jo være noget rod.
Evnen til at føle angst er med andre ord super vigtig. Problemet er bare, at vores indre angst-bodyguard nogle gange bliver alt for bange og begynder at se farer, der hvor der slet ikke er nogen. Det kan for eksempel være, at han straks begynder at råbe:
”Nej, nej, nej. Stop. Vend om. Gør det ikke. Det er alt for farligt. Kan du slet ikke huske episoden med den røde varevogn?”, næste gang, du går ud. I sig selv er det jo bare tanker. Og du er måske ikke engang nået hen til et sted med biler endnu. Alligevel er er det nok til at sætte din krop i alarmberedskab. Præcis som hvis du faktisk stod overfor en reel trussel.
Og fordi dine tanker og følelser og fysiske fornemmelser nu alle sammen fortæller dig, at det er alt for farligt at bevæge dig ud i trafikken, så ender du måske med at droppe det. Lige i øjeblikket føles det sikkert som en lettelse. ”Pyha, godt” tænker du, “jeg passer på mig selv”. Men på længere sigt skaber det problemer for os, ting og steder og situationer, som vi frygter vil kunne vække angsten.
Din indre bodyguard er nemlig ret opmærksomhedssyg. Jo mere du lytter til ham og giver ham lov til at styre showet, jo mere dominerende bliver han. Og til sidst kan du måske slet ikke gå to skridt før, at han farer frem med advarsler og alarmer.
Men det er vigtigt, at du husker, at din indre angst-bodyguard ikke gør det her for at gøre livet surt for dig. I bund og grund så vil han bare passe på dig. Og nogle gange så gør han det super godt, men andre gange skaber han masse unødvendig ballade.
Hvad er så formålet med at se angsten på den her måde? Jo, hvis du ser den som en modstander, der udelukkende er ude på at ødelægge dit liv, så bliver din konklusion nemt, at den skal bekæmpes eller at du skal flygte fra den. Hvis du i stedet for ser på angsten som en velmenende, men lidt kluntet bodyguard, så åbner det en mulighed for, at du kan begynde at møde angsten på en mere rolig, venlig og overbærende måde. Det lyder måske som en lille ting, men det kan faktisk gøre en stor forskel. I stedet for at være blindt styret af angsten bliver du fri til at vælge, hvordan du vil reagere, når den dukker op. Eller sagt på en anden måde: Du minder dig sig selv om, at du ikke behøver at tro på alt, hvad din angst-bodyguard fortæller. Og mindst lige så vigtigt, at du ikke nødvendigvis behøver at gøre, som han siger. Det kommer du til at høre meget mere om og træne senere i forløbet.
Lige nu er det vigtigt, at du husker, at angst for det første ikke er farligt. For det andet at angst har en vigtig funktion. Og for det tredje, at angsten ikke behøver at bestemme, hvordan du skal leve dit liv.
Og i næste video skal vi en tur ud i fjeldet. Her skal vi nemlig lære noget om, hvorfor angst nemt kommer til at fylde så for meget for os.